Mistrivsel hos børn og voksne har ofte rod i ubearbejdede traumer

Et traume opstår når en hændelse overvælder vores evne til at reagere og forsvare os i en situation, eller når der ikke har været tilstrækkelig tid, ro og omsorg. Disse betingelser kan nemlig skabe en stærk følelse af frygt, hjælpeløshed, kontroltab og trussel om tilintetgørelse
Mistrivsel og årsagen hertil
Når vi udsættes for noget som overvælder os, så forekommer der en naturlig højaktivering af nervesystemet som udløser vores overlevelses reaktion, således at vi kan kæmpe eller flygte. Men hvis vi udsættes for noget overvældede og vores krop instinktivt ved at det ikke hjælper os/eller er muligt at kæmpe eller flygte, så fryser vi i stedet for og vores nervesystem lukker derfor ned. Når kroppen går i nedlukning er der stadigvæk enormt meget stress i kroppen, fordi den ophobes fremfor at blive forløst i en udladning gennem kamp eller flugt.
Hvis traumet ikke forløses, så sætter overlevelsesenergien sig i kroppen og nervesystemet vil derfor være ureguleret, og vi forbliver derfor I "overlevelsesmodus", fordi kroppen endnu ikke ved at faren er ovre, fordi kamp eller flugt ikke har været muligt, og dét er dette der er skyld i at vi på den ene eller anden måde vil opleve at vi begynder at mistrives, for en stresset og utryg krop vil naturligvis påvirke både sind, tanker og følelser.
Symptomer på at et traume er ubearbejdet og at nervesystemet derfor er i ubalance kan være flg. symptomer:
Kropslige Traumespor/reaktioner på ubearbejdede traumer: Hyperaktivering: Kropslige traumespor kan føre til konstant spænding og hyperaktivering i nervesystemet. Dette manifesterer sig ofte som rastløshed, konstant anspændthed og en tendens til at være ekstra fokuseret på potentielle farer.
Hypokinesi: På den anden side kan traumer også føre til hypokinesi, hvor kroppen fryser eller bliver immobiliseret som en overlevelsesmekanisme under traumatiske begivenheder. Dette kan føre til følelsen af at være fastlåst eller følelsesløs.
Fysiske Smerter/ubalancer: Mange mennesker oplever fysiske smerter som følge af traumer. Disse smerter, ubalancer kan være diagnosticeret som kroniske ellee uforklarlige og kan manifestere sig som bla hovedpine, mavepine, autoimmune lidelser, muskelsmerter eller fordøjelsesproblemer, eksem, intollerancer.
Nervemæssige Traumespor/reaktioner på ubearbejdede traumer: Øget Reaktivitet: Nervemæssige traumespor kan øge følsomheden over for stress og aktiveringsreaktioner. Dette kan føre til overdreven ængstelighed, irritabilitet og pludselige udbrud af vrede. Disse symptomer kan ofte give anledning til ADHD/ADD/stress diagnoser.
Dissociation: Nervemæssige traumespor kan også udløse dissociation, hvor man føler sig følelsesløs og adskilt fra sig selv eller fra virkeligheden som en måde at beskytte sig mod traumatiske minder og følelser på.Tankemæssige Traumespor/reaktioner på ubearbejdede traumer:
Negative Kognitioner: Traumespor kan påvirke ens tankemønstre og overbevisninger om sig selv og verden. Dette kan føre til negative monologer og selvfølelser, mistillid til andre og en generel pessimistisk holdning og opgivenhed til livet.
Selvkritik: Mennesker med traumespor kan udvikle en tendens til at være meget selvkritiske, skamfulde og nedvurderende, ofte på grund af de negative tilstande som de har internaliseret fra de traumatiske oplevelser. Denne selvkritik kan føre til udtalt perfektionisme, tvangstanker eller tvngshandlinger.
Relationelle Problemer: Traumespor kan give tillidsproblemer og sværhedsgrader i at forbinde sig med andre. Men det kan også resultere i at man tiltrækkes af dysfunktionelle mennesker/forhold
Selvværdsproblemer: Traumespor kan skabe en negativ selvopfattelse og følelse af mindreværd.Selvskadende Adfærd: Nogle mennesker reagerer på traumer via selvskadende/selvberoligende adfærd som f.eks. fysisk smerte påføring, stofmisbrug og spiseforstyrrelser.
Følelsesmæssige Traumespor/reaktioner på ubearbejdede traumer: Psykisk og følesesmæssig uro: Personer med traumespor kan opleve hyppige humørsvingninger og perioder med tilbagevendende angst, depression, stress og følelsesmæssige udfordringer.
Emotionel Afstumpning: På den anden side kan traumer også føre til følelsesmæssig afstumpning, hvor man kan have svært ved at føle eller udtrykke følelser.
Angst og Frygt: Traumespor kan give anledning til vedvarende angst og frygt. Dette kan føre til undgåelsesadfærd, store forskrækkelsesreaktioner, social tilbagetrækning, diverse angst diagnoser, ruminering og angst anfald.
Traumer og reaktioner derpå kan opstå efter bla disse situationer:
Ulykker – så som trafikuheld, specielt ved piskesmæld, fald mm. Sygdomme – feber/forgiftning, katastrofale legemsbeskadigelse og efter livsomvæltende sygdomme. Operationer/tandlæge/gynækologiske/alm lægelige undersøgelser.
Vold og psykisk vold – både hvis man selv har været udsat for det eller overværet det. Dødsfald og alvorlig sygdom i familien og ved seksuelle, verbale eller fysiske overgreb.
Mobning, social udstødelse, skilsmisse, konflikter om samværsordning, utroskab, opsigelse på job, øget arbejdspres og ved arbejdsskader. Krig, tortur og naturkatastrofer. Traumer kan også opstå hvis man oplever afmagt og stress i forbindelse med aflevering af sit barn, eller hvis man er pårørende, ven eller forælder til et menneske som lider mentalt eller fysisk. Det kan også opstå som følge af ens graviditet, fødsel eller barsel. Traumer kan også opstå hvis man bliver truet inddirekte eller direkte på sit liv.
Er det din skyld at du traumatiseres?
Det er vigtigt at have for øje, at du ikke selv kan styre hvorvidt du reagerer med afmagt og stress i en situation, for det er dit nervesystem som afgør hvorvidt din krop føler sig afmægtig, i overlevelse og fastlåst. Det er hertil vigtigt at forstå, at det aldrig handler om dét du udsættes for, men om hvordan nervesystemet tolker og oplever situationen, og derfor kan hverdagssituationer som du antager at du 'bare skal kunne håndtere', medføre at din krop bliver traumatiseret, men uden at du opdager det, førend bægeret til sidst flyder over.
Traumer og reaktioner derpå kan også skabes udfra barndomstraumer som omfatter flg. oplevelser:
Hvis man som foster lå inde i en mor som oplevede angst, stress og voldsomme svigt, ulykker eller utryghed. Traumer opstår også hvis man som spæd enten fødes for tidligt, ligger i kuvøse, skal opereres eller på anden vis bliver adskilt fra den symbiotiske kontakt med mor.
Udviklingstraumer såsom manglende erfaringer med symbiotisk kontakt, eller/og hvis man oplever utryghed, afvisning eller manglende kærlighed når man italesætter egne behov, grænser, lyster, sårbarhed og øvrige følelser uden at få genetableret tryghed og kontakt igen.
Misbrug som barn: Fysisk, følelsesmæssig eller seksuelt misbrug i barndommen
Forsømmelse som barn: Manglende opmærksomhed, omsorg eller basale behov, der ikke bliver opfyldt i opvæksten
Uforudsigelighed som barn: En opvækst præget af uforudsigelige eller ustabile forhold, såsom konstante skift, skilsmisser, modne forældre, stressede forældre eller flytninger
Krænkelser som barn: Verbale, følelsesmæssige eller fysiske overgreb, der påvirker barnets selvværd og selvopfattelse
Tab og adskillelse som barn: Dødsfald eller adskillelse, svigt, forladthed af sine omsorgspersoner.
Kompleks PTSD
Komplekstraume såsom kompleks ptsd refererer til en form for traume, der opstår som følge af gentagne eller langvarige traumatiske oplevelser, ofte i barndommen eller ungdommen. Dette kan inkludere misbrug, forsømmelse, uforudsigelighed, krænkelser og andre skadelige forhold i opvæksten.
Komplekstraume kan føre til komplekse og vedvarende følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige problemer i voksenlivet og kræver ofte specialiseret behandling og støtte for at helbrede. At have kptsd kan involvere komplekse symptomer og udfordringer i forhold til tillid, relationer og ens selvopfattelse.
Gamle traume reaktioner kan pludselig dukke op til overfladen
Det er vigtigt at forstå, at traumespor er individuelle og kan variere betydeligt fra person til person. Reaktioner efter et ubearbejdet traume kan også manifestere sig på forskellige tidspunkter, og nogle gange kan de forblive latent i årevis, før de begynder at påvirke en persons liv i betydelig grad mange år senere.
Hvis man udelukkende forsøger at behandle psykofysiologiske tilstande med psykologiske værktøjer og alm samtaleterapi, så adresseres kilden til de ubehagelige symptomer ikke, og symptomerne vender derfor ofte tilbage.
Vi kan med andre ord ikke tænke eller tale os frem til healing af vores traumer, da overlevelsesenergien sidder fastlåst i kroppens muskler, bindevæv og nervesystem, indtil kroppen får en oplevelse af at være tryg igen.
Heldigvis er det muligt at helbrede selve årsagen til problemet og vejen hertil er gennem kroppen og nervesystemet via traume behandling, hvor vi etablerer et trygt rum for din krop, samtidig med at din krop hjælpes med at få udeladt overlevelses energien der har siddet fastlåst, og i behandlingen af dit traume ændrer vi også på din kropslige og sansemæssige oplevelse af traumet, så din kroppen kan sætte frygten fri. Livsglæde begynder nemlig i nervesystemet, som en tilstand af indre ro og tryghed, uafhængigt af ydre omstændigheder.
Kærligst, Bolette Meisner