Gratis foredrag:

Forstå overspisning

Jeg møder så mange mennesker der lider under overspisning, og som følge deraf har store udfordringer med skam og selvbebrejdelse. Derfor har jeg nu lavet et gratis foredrag til dig, der handler om årsagen til overspisning samt vejen ud af overspisning.


For jeg ved at din overspisning ikke er et tegn på manglende viljestyrke, 
men derimod et tegn på, at noget i dig forsøger at hjælpe og regulere dig.

I mit gratis foredrag bliver du nænsomt guidet ind i en helt ny måde at forstå overspisning på – ikke som et problem, der skal fikses, men som en meningsfuld reaktion fra dit nervesystem og psyke.


Mange, der kæmper med overspisning, bærer på en indre stemme, der siger: 

"Jeg burde kunne styre det. Derfor må der være noget galt med mig" 

- Men det er så langt fra sandheden.


I mit foredrag vil du blive mødt med en udviklingspsykologisk, non-patologiserende og traumeinformeret tilgang, hvor jeg inviterer dig til at forstå, hvad overspisning i virkeligheden forsøger at gøre for dig.

Du vil i mit foredrag blandt andet blive introduceret til:

  • Hvordan overspisning kan være en måde, kroppen forsøger at regulere uro, tomhed og overvældelse
  • Hvorfor mad kan føles som lindring, når noget indeni er svært at være med
  • Hvordan tidlige erfaringer med behov, kontakt, traumer og følelsesmæssig respons har indflydelse på overspisning
  • Sammenhængen mellem overspisning, grænser, undertrykte følelser og indre spændinger
  • Hvorfor forståelse og medfølelse er det første og vigtigste skridt mod forandring


Den tilgang jeg præsenterer dig for i foredraget er ikke endnu en tilgang, hvor du skal tage dig sammen, blive bevidst om dine vaner, kost eller hvor jeg forsøger at få dig til at kontrollere dig selv.

Jeg tilbyder dig tværtimod at læne dig ind i et rum,
hvor du kan begynde at forstå dig selv og din overspisning.


Lydmodulet er skabt til at blive lyttet til i ro og i dit eget tempo. Og måske vil du opdage, at det, du før har set som værende et problem, i virkeligheden er en strategi, der har forsøgt at passe på dig.

Og måske kan netop dette foredrag derfor være begyndelsen på at møde dig selv og din overspisning på en ganske ny måde.

Tilmelding af online foredrag

Efter at du har tilmeldt dig online foredraget nedenfor for 0 kr, så vil du få foredraget tilsendt med det samme. Det vil efterfølgende være tilgængeligt til evig tid for dig inde på en privat hjemmeside, men du har også mulighed for at downloade foredraget direkte ned på din pc, mobil eller tablet.